[Papyrus 17.1] 

Papyrus 17.2
december 1998

Ægyptologisk tidsskrift

Indhold: 
Fortidens monumenter
A.K. Philips
Forsvundne grave 
L. Manniche
Den forbudte frugt
P.J. Frandsen
Kija
M. Jørgensen
H.O.Lange
T. Holm-Rasmussen
Di-Mut-Shep-en-Ankh 
E.Rand Nielsen
Prostitution i ørkenen 
A. Bülow-Jacobsen
Forsideillustration: 
J.R. Harris og Paul John Frandsen i 1978  
ISSN 0903-4714 
Redaktionelt
English Abstracts
Om forfatterne
Siden sidst

Redaktionelt

ved Torben Holm-Rasmussen og redaktør Lise Manniche

Dette nummer af Papyrus er et festskrift til en person der for en snes år siden påvirkede en generation af den sjældne race, der hedder "danske ægyptologer". John R. Harris fra England var i årene 1970-77 professor ved Ægyptologisk Institut, som dengang lå i det maleriske studentermiljø på Gråbrødre Torv. Instituttet havde i en lang årrække været uden en "primus motor", en personlighed der kunne inspirere de få der vovede sig op ad trapperne og blev hængende mere end blot et semester.

Da JRH gjorde sit indtog skete der med et noget. Lise Manniche stod netop for at skulle tage sin magisterkonferens, Paul John Frandsen lå lige i hælene, og yngre studenter som Torben Holm-Rasmussen, Allan K. Philips, Mogens Jørgensen og Elin Rand Nielsen havde smagt på faget og var blevet forfaldne. Nu havde Instituttet en betyrer der ville noget med ægyptologien. Hvadenten det var fagets indskrevne studerende, der skulle undervises eller entusiastiske amatø-rer, som fik foretræde, fik de alle professionel og inspirerende vejledning.

Det gik ikke altid stille af på Instituttet, og bølgerne gik højt, når der var en kamp igang
 med Fakultetet for at opnå et eller andet. JRH var en gudbenådet underviser og brugte generøst af sin tid for at tilfredsstille de studerendes videbegær. Vingesuset fra den store verden blev mærkbart, når JRH havde skrevet en kontroversiel artikel, som f.eks. når han foreslog at kong Smenkhkare var dronning Nefertiti i forklædning!

Forskere fra udlandet begyndte igen at lægge mærke til København. Utallige gange blev man som student ringet op og inviteret til kaffe efter middag på Sortedam Dossering for under uformelle former at møde en berømthed der var mellemlandet i byen.

Det er JRHs studenter fra de gyldne dage i 70erne, der har skrevet artiklerne i dette nummer af Papyrus i dyb taknemmelighed over den inspiration, der blev dem til del i deres formative år. Udover de allerede nævnte tæller de Adam Bülow-Jacobsen, papyrolog med græsk-ægyptiske interesser, der dengang var seniorstipendiat ved Instituttet.

Fødselaren nyder nu sit otium med sin hustru Eve i en lille by i Skotland. Vi ønsker tillykke med de 65 år.

^ Op


English Abstracts

Allan K. Philips, "Monuments of the past as a tourist attraction in the New Kingdom".
Based on the physical positions of graffiti in the so-called Houses of the North and South in the pyramid complex of Djoser the author queries the previously accepted belief that the monument was continuously used as a setting for the cult of the king by subsequent generations.
 
Lise Manniche, "Lost tombs of the Ramessid period".
A preview of the author’s current research on Ramessid tombs described and depicted in the manuscripts of travellers to Egypt in the early 19th century, notably by Robert Hay of Linplum.
 
Torben Holm-Rasmussen, "H. O. Lange, founder of Danish Egyptology and "grey eminence" of international Egyptology".
A discussion of the part played by H. O. Lange in the early days of Egyptology in Denmark and in particular his ability to secure through the intervention of the Carlsberg Foundation the important collection of papyri now housed in the Carsten Niebuhr Institute.
 
Paul John Frandsen, "Forbidden fruit".
The subject of tabu has been thoroughly studied by the author, who reveals some aspects of the attitude of the ancient Egyptians towards it, notably those concerning the risk of consuming faeces in the Hereafter.
 
Mogens Jørgensen, "Kija".
The author presents two blocks in the Ny Carlsberg Glyptotek which were first recognised by J. R. Harris as having probably belonged to Kija, the "other" wife of Akhenaten.
 
Elin Rand Nielsen, "Di-Mut-Shep-en-Ankh, Part 2: The mummy and its wrappings".
A continuation of a previous article on this mummy, this time describing the wrappings as recorded when the mummy was originally unwrapped, a technique no longer in use and therefore of particular interest.
 
Adam Bülow-Jacobsen, "Prostitution in the desert".
A new interpretation of an ostrakon concerning taxation of certain services rendered by female visitors to the military camps in the desert.

 ^ Op


Om forfatterne

Adam Bülow-Jacobsen, cand. mag. i klassisk filologi 1972, Ph.D. i græsk papyrologi London 1977, er lektor på Institut for græsk og latin.

Paul John Frandsen, mag. art. i ægyptologi 1972, er lektor ved Carsten Niebuhr Instituttet og medlem af DÆS’ bestyrelse.

Torben Holm-Rasmussen, mag. art. i ægyptologi 1978, er formand for DÆS og arbejder freelance med foredrags- og rejsevirksomhed.

Mogens Jørgensen, cand. phil. i ægyptologi 1992, er museumsinspektør på Glyptoteket.

Lise Manniche, mag. art. i ægyptologi 1971, Ph.D. i Cambridge 1984, er ekstern lektor ved Carsten Niebuhr Instituttet og redaktør af Papyrus.

Allan K. Philips, mag. art. i ægyptologi 1981, arbejder nu i Abejdsmarkedsstyrelsens internationale kontor med fondsadministration og arbejdsmarkedspolitik.

Elin Rand Nielsen, cand. phil. i ægyptologi 1984, arbejder med internetprogrammering for Nordisk Ministerråd, men har fortsat sin foredragsvirksomhed indenfor ægyptologien.

^ Op


Siden sidst

ved Annette Kjølby 

For de rejselystne
 
Hvile til Mykerinos’ pyramide
De stakkels pyramider i Giza lider under interessen fra de mange turister. Deres besøg i monumenterne får luftfugtigheden til at stige. Derfor er Mykerinos’ pyramide (ca. 2490 f.Kr.) nu blevet lukket,1 som det har været planlagt længe.2 Dette er led i en større plan som chefdirektør for Giza-plateauet, Zahi Hawass, luftede i et interview med KMT .3 Planen går ud på at lave et system hvor der hvert år bliver lukket én af Gizapyramiderne mens de to andre er tilgængelige for turisterne. En sådan hvileperiode hvert tredje år burde forlænge pyramidernes levetid. Zahi Hawass ville foretrække at turister kun kunne se pyramiderne udefra, men har forståelse for at de gerne vil opleve hvad der er indeni. Han håber at adgangen til Dahshur pyramiderne vil tage noget af presset fra Giza.
 
Luxor-templet
Østkolonnaden i Amenhotep IIIs "sol-gård" er nu færdigrestaureret.4 Projektet blev udført for at forhindre grundvandet i at sive op og ødelægge templets sandstenssøjler. Det startede i 1994 med studium af årsagerne til vandindsivningen og studium af søjlerne i gården. Siden har det omfattet demontering af de 22 søjler, som hver består af 11 dele, og deres arkitraver samt fjernelse af baserne og udgravning af fundamentet under søjlerne. Efter udgravning af fundamentet reduceredes grundvandstanden ved hjælp af et pumpesystem. Flere store betonringe (3,5 m i diameter, 0,5 m høje og 12 cm tykke) blev derefter nedsænket ovenpå hinanden til 9 m’s dybde, hvor hver søjle skulle stå. Midten af hver ring/ cylinder blev så fyldt med en blanding af sand og småsten. Sådanne foranstaltninger burde forhindre, at grundvandet siver op. Ovenpå ringene placeredes de nye fundamentsten og søjlebaser, og endelig genopførtes søjlerne og deres arkitraver. Det meget omfattende projekt var budgetteret til 8 mill. ægyptiske pund (ca. 16 mill. Dkr.), så vi må da håbe at det faktisk holder grundvandet nede.
KMT 8/2, 1997, pp. 38-41.
 
Ansigt til Mut
Gudinden i den store Amon-Mut dobbeltstatue i Luxor ved indgangen til den store kolonnade har længe manglet sit ansigt. Men sidste år blev dette ansigt genkendt i Det ægyptiske Museums kælder af Ray Johnson som arbejder for Oriental Institute of Chicago. Der blev først lavet en gipsafstøbning af ansigtet. Afstøbningen blev sendt til Luxor og viste sig at passe. Så blev originalen renset og fastgjort på statuen. Johnson mener at statuen muligvis kan dateres til Ejes regeringstid (1323-1319 f.Kr.), og at Mut-statuen muligvis har Ejes hustru Tejes stiliserede ansigtstræk. Statuens næse er tilsyneladende allerede i oldtiden brækket af og erstattet med en ny næse. Denne er desværre også gået tabt, og derfor er der nu et lille firkantet hul hvor den skulle have været. KMT 8/2,1997, p. 9.
 
Balsamerings-museum
Luxor har fået et balsamerings-museum. Temaet er balsameringsteknikker gennem tiderne med eksempler på harpiks, natron og andre materialer brugt i processen. Der er et par mumier, udlånt fra Det ægyptiske Museum bl.a. præstegeneralen Masaharta. Han levede i det 21. dynasti og mumien blev fundet i samlingen af kongelige mumier i Deir el-Bahari i 1881. Museet udstiller desuden nogle dyremumier, få udvalgte kister, kanopekrukker og kanopekister og en sarkofag.
KMT 8/3, 1997, p. 9; 8/2, 1997, p. 8.
 
Nye fund og anden forskning
 

Stor græsk-romersk gravplads
En stor græsk-romersk gravplads blev for nylig fundet i Quesna, Menufia. I gravene er der fundet sarkofager, smykker, dagligdagsvarer, ushabtier, skarabæer, amuletter m.m. Der er endnu ikke foretaget nogen officiel udgravning af gravpladsen.
KMT 8/2, 1997, p. 7.
 
Restaurering af papyri
Omkring 50 faraoniske papyri fra Det ægyptiske Museum i Cairo skal fotograferes, indrammes og publiceres i den kommende tid. Projektet udføres af italienske forskere i samarbejde med museumspersonalet.
KMT 8/2, 1997, p. 7.
 
En Thebansk arkitektplan
Når oldtidens ægyptere opførte bygningsværker eller udhuggede grave fulgte de, ligesom arkitekter i vore dage, en plan. Den blev normalt tegnet med blæk på kalkstensflager eller papyrus, eller indridset på sten. En sådan plan, malet med sort blæk på en kalkstensflage, blev fundet i 1996 under udgravningen af en grav (K93.11) i Draa Abu el-Naga. Gravkomplekset omfattede to åbne gårde udhugget i klippen og adskilt fra hinanden af en pylon.

Planen blev fundet i den inderste gård, og det er netop denne gård som er afbildet. Den vises korrekt med en søjlegang og udgang til såvel den forreste gård som til selve graven. Der er dog en enkelt forskel. Den udgravede sydlige del af gården viser at der kun var syv søjler langs gårdens sider, mens tegningen viser otte. Graven, som muligvis havde sin oprindelse i sen 2. Mellemtid eller tidlig Ny Rige, blev genbrugt af Ramses-Nakht, Amons ypperstepræst fra år 1 under Ramses IV til år 2 under Ramses IX (ca. 1163-1129 f.Kr.). Hans navn og titler findes på flere hundrede dekorerede sandstensfragmenter fra graven. Daniel Polz foreslår at planen stammer fra en inspektion foretaget i forbindelse med Ramses-Nakhts ombygning af graven. På inspektionstidspunktet var gårdspladsen muligvis dårligt bevaret, og der er blevet lavet en hurtig beregning af hvor mange søjler der burde stå langs siden. En beregning som ikke stemte overens med den endelige genopbygning.

Kun meget få planer kan identificeres med kendte bygninger og grave (såsom planerne af gravene for henholdsvis Ramses IV og Ramses IX). Det er derfor helt enestående, ligefrem at finde en plan indenfor den bygning, hvor den er blevet brugt.
Daniel Polz, "An Architect’s Sketch from the Theban Necropolis" i MDAIK 53, 1997, p. 233-40.
 
Arbejde i KV5 stoppet
I den store grav for Ramses IIs sønner har udgravningsleder Kent Weeks nu opdaget ca. 181 rum uden at have nået enden af graven. I en rektangulær grube er der fundet et helt skelet og nogle kranier, men om der er noget slægtskab til Ramses II er endnu uvist. Desværre har lederen af den ægyptiske antikvitetstjeneste, Ali Hassan, nu meddelt at graven skal lukkes på ubestemt tid. En undersøgelse foretaget af ægyptiske geologer og ingeniører tyder nemlig på at gravens fyld, som består af aflejringsmateriale fra oversvømmelser, faktisk bærer vægten af bjerget som graven er udhugget i. At fjerne materialet ville få bjerget til at falde sammen og alle gravene i kongernes dal ville blive ødelagt.
KMT 8/3, 1997, pp. 8-9.
 
Hård linie fra Antikvitetstjenesten
I år har den ægyptiske antikvitetstjeneste generelt kørt en meget stram kurs overfor udenlandske arkæologiske og epigrafiske missioner i Ægypten. Ifølge KMT 5 blev over halvdelen af ansøgningerne om nye bevillinger og forlængelse af bevillinger afvist. Det betyder at flere forskningsprojekter er blevet afbrudt på ubestemt tid, og det har selvfølgelig bragt en del utilfredshed blandt udenlanske arkæologer (inkl. undertegnede, hvis udgravningsleder, prof. F. Hassan, ikke fik forlænget sin bevilling til udgravning af Kafr Hassan Dawood i deltaet).
KMT 8/3, 1997, p. 10.
 
Ældste mumier
Udgravningen i Hierakonpolis, ledet af Renée Friedman (University of California, Berkeley), var en af de ekspeditioner der kunne fortsætte i sommer. Det gav nogle spændende resultater. I område Hk43 er der blevet udgravet 66 begravelser. De døde var oftest indsvøbt i måtter og placeret i ørkensandet sammen med keramik og få andre gravgaver. Udfra keramikken i gravene kan de dateres til Nagada IIc (ca. 3400-3300 f.Kr.). I mange tilfælde lå de døde i fosterstilling med hovedet mod øst, ansigtet mod syd, og havde en halskæde om halsen. I nogle tilfælde var hovedet dog skilt fra kroppen og halskæden manglede, hvilket fortolkes som at gravrøvere har stjålet halskæderne.
Det vigtigste ved fundet er dog at de døde var blevet omviklet og polstret med linned, og at der blev fundet harpiks på såvel kroppene som linnedet. Selvom involdene ikke er udtaget er det tilsyneladende alligevel et forsøg på bevaring af kroppen, og dermed det tidligste eksempel på balsamering i Ægypten, over 300 år før det ellers kendes i det tidlige første dynasti. Adskillige af de begravede var teenagere, og det er ikke usandsynligt at de døde under en form for epidemi.
KMT 8/3, 1997, p. 10.
 
Nubiske indbyggere
Renée Friedman har ligeledes udgravet området ved helleristningerne på lokaliteten Hk 64. Udgravningen viste at området ved siden af klippen var blevet brugt som boplads af en nubisk befolkning. Der blev fundet bl.a. strudsefjer og sandaler. KMT oplyser desværre ikke hvilken periode disse stammer fra. Friedman er sammen med John Darnell (Oriental Institute, Chicago) kommet frem til den fortolkning at stedet blev brugt i forbindelse med ritualer, i hvilke nubierne deltog. De kan have involveret en fejring af Hathors tilbagekomst til Ægypten fra Nubien.
KMT 8/3, 1997, p. 10.
 
Balsameringsprocessen afprøvet
I Papyrus 14/2 blev det nævnt, hvordan amerikanske forskere havde gennemført et vellykket eksperiment med balsamering af et menneske efter de principper som er angivet af bl.a. Herodot (5. årh. f.Kr.). En mere udførlig beskrivelse af projektet og især brugen af natron er dog ukommet siden.

For at gøre eksperimentet så autentisk som muligt brugte lederen af projektet Dr. Bob Brier og R.S.Wade natron hentet fra Wadi Natrun i Nedreægypten. Det anvendte produkt var lavet af en blanding fra to forskellige natronaflejringer, som endte med et saltindhold på ca. 51,5 %.

Efter udtagning af involdene skulle kroppens hulrum fyldes med natron. Via det ca. 8,5 cm lange indsnit i bugen fyldte Brier og Wade små stofposer med natron, lavet efter egyptisk forbillede. De brugte 29 af disse 87 gram tunge poser for at udfylde brystet og maven helt. Indvoldene blev placeret i keramik-tallerkener og dækket med natron.

Herefter anbragte de liget på et balsameringsbord. Dette var en kopi af et balsameringsbord fra Ipys grav, som blev udgravet af Winlock i starten af dette århundrede. Det var 220 cm langt og 150 cm bredt og havde fire blokke (ca. 15 cm brede og 13 cm høje) placeret på bordets overflade. I Ipys grav fandtes også krukker til opbevaring af natron. Dem blev der også lavet kopier af og de viste sig at kunne indeholde hhv. 10,9 kg og 4,5 kg.

For at dække overfladen af bordet op til blokkenes overflade måtte de tømme fem store og ni små natron-krukker (ialt 95,5 kg). Liget blev så placeret oven på natronen, hvilende på blokkene. Det blev derefter dækket med endnu 5 store og 25 små krukkefulde natron (168 kg) (dvs. ialt 264 kg.). Da var forskerne ved at løbe tør for natron og måtte snyde ved at anbringe kirurgiske sko-overtræk fyldt med natron over fødderne for at dække dem helt.

De lod derefter liget ligge i 35 dage i et rum med ca. 40° C og en stabil fugtighed på 28-30 %. Dette stemmer overens med de skriftlige kilder som angiver ca. 30-40 dage. Da kilderne ikke siger noget om hvorvidt der i oldtiden blev foretaget noget ved liget i de dage det lå i natron, besluttede forskerne at lade det ligge urørt.

Resultatet blev (som nævnt Papyrus 14/2) rigtigt godt og havde stor lighed med de gamle mumier: huden var meget mørk brun, næsten sort og der var ingen fugtighed i de stive hænder og fødder. Fingre og tæer kunne ikke bøjes. Håret var bevaret, og ansigtstrækkene var stort set uændrede bortset fra udtørring og skrumpning. Det vil altså sige at de velbevarede mumier vi ser i dag formodentlig ser ud stort set som da de lige var blevet balsameret.

Mumiens indre organer var komplet udtørrede. Arme, ben og sædemusklerne var læderagtige, men der var dog stadig en anelse fugtighed. Kroppen havde i løbet af de 35 dage haft et væsketab på ca. halvdelen af legemsvægten. Der havde ikke været nok natron under mumien til at opsuge disse kropsvæsker helt. Æypterne har altså for at udtørre deres døde enten brugt mere natron på bordet under liget eller, mere sandsynligt, flyttet rundt på natronen fra bund til top, så at væsken som var optaget af natronen kunne fordampe. En anden mulighed er at ægypternes produkt, ligesom Brier og Wades, ikke var helt udtørret. Dette er efter forskernes mening meget sandsynligt, da det ikke ville have været muligt at få natronposerne ud af kroppen hvis liget var helt udtørret.

Efter den første undersøgelse af mumien blev den indrullet i linned og placeret i de samme omgivelser i endnu fem måneder for at se om den tørrede mere ind. Det gjorde den, med et væsketab på ca. 1/3 af vægten. Indbindingen var efter de fem måneder stadig tør, undtagen omkring sædemusklerne hvor der var dryppet lidt væske fra. Dette sandsynliggør også at mumierne ikke altid har været helt udtørrede før de blev begravet.

Efter denne sidste undersøgelse blev mumien omviklet med sine endelige mumiebind og blev sammen med kanopekrukker placeret i en moderne metalkiste.
B. Brier and R. S. Wade, "The Use of Natron in Human Mummification: A modern Experiment" i ZÄS 124, 1997, pp. 89-100.



Noter:
 
1. KMT 8/3, 1997, p. 8.
2. jvf. Papyrus 16/2.
3. KMT 8/2, 1997, p. 23
4. KMT 8/3, 1997, pp. 39-41.
5. KMT 8/2, 1997, p. 7.


^ Op
< Papyrus' arkiv
< Dansk Ægyptologisk Selskabs homepage
< Carsten Niebuhr Instituttets homepage